Guide: Lær hvordan du vælger den rigtige størrelse - hver gang
Det er ikke altid nemt at finde den helt rigtige størrelse. Selvom jeg ved, at jeg ofte kan passe en størrelse 42, så passer en str. 42 bare ikke altid alligevel. Hvis jeg f.eks. går ind i en butik henvendt til et yngre klientel, så vil jeg ofte blive skuffet, da jeg sjældent kan passe en str. 42 her. Hvorfor? Fordi målskemaet simpelthen er anderledes. Og det giver sådan set god mening! Jeg er jo 50 år gammel, så min krop ser en del anderledes ud end den kvinde på 25 år, som det yngre firma måske prøver at henvende sig til.
En måde at se om et firma henvender sig til modne kvinder er, at kigge på de tilgængelige størrelser. Hvis firmaet kun forhandler produkter i str. 34-44, så pas på, for så er det meget ofte et firma der primært vil de yngre. Men hvis størrelserne går fra 36-52 eller fra 36-48, så er der håb for os modne kvinder. Nogle gange ville man ønske, at der også stod alder i tøj til voksne, men det kommer nok desværre aldrig til at ske 😊
Vi har størrelsesguides på alle varer
Da intet målskema er ens og intet firma arbejder ud fra de samme modeller, kan størrelser altså svinge en del. Derfor måler vi i Seniorshoppen alle vores produkter op og laver en størrelsesguide til hvert produkt, som du kan bruge til at finde din helt rigtige størrelse. Vi sætter altså ikke bare et standardskema ind, men laver en individuel størrelsesguide til hvert enkelt produkt.
Guide til at finde dine mål
Brystmål Mål 1-2 cm. under armhulen på tværs over til den anden armhule. Gang dette mål med 2, så har du dit brystmål.
|
|
Taljemål Mål taljen tværs over blusen, som er ca. lige over din navle. Gang igen dette mål med 2, så har du dit taljemål.
|
|
Hoftemål Mål bunden at blusen og gang med 2, så har du dit hoftemål. Bemærk at hoftemål også nogle gange kaldes "bunden af blusen". |
|
Længde Mål fra bunden af nakkekanten ned til bunden af blusen. Bemærk at det ikke er alt vores tøj, der har længde i størrelsesguiden, da vi lige er begyndt at tilføje længdemålet. |
Anneli fra Seniorshoppen